fbpx

Er vi også i Odense godt nok forberedt til at tage imod ukrainske flygtninge?

Debatindlæg i Fyens Stifttidende, 13 marts, 2022. Joachim Hoffmann-Petersen, Niels Flemming Hansen, Forsvarsordfører, Konservative.

Vi er mange, der husker for ret præcist to år siden, hvor sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm stod på flere pressemøder og sagde, at coronaen ikke kom til Danmark. Dengang spildte myndighederne 4-6 uger, som kunne være blevet brugt til forberedelse af pandemien. Man glemte at forberede testindsatsen, sikre tilstrækkeligt med værnemidler samt sikre intensivpladser og udstyr, som eksempelvis respiratorer.

For kort tid siden blev Ukraine invaderet af Rusland. Den mest skelsættende udenrigspolitiske begivenhed i Europa siden anden verdenskrig. Krig på vores eget kontinent!

Hvad er tiden blevet brugt på? Har alle kommuner planer for håndtering af flygtninge, indkvartering, skole til børnene, danskundervisning, arbejde til de voksne? Hvordan med hjælpen til Ukraine, er den organiseret og sammenhængende?

Masser af danskere har udvist stort mod og initiativ, pakket bilen eller en lastbil med hvad de kunne skaffe. Det er fint nok i de første dage, men de kommende uger og måneder venter der et gigantisk koordinationsarbejde, hvis ikke alle aktører skal snuble over hinanden, og Ukraine blive oversvømmet med vinterjakker og børnetøj.

Nogle konkrete tiltag som bør sættes i gang nu:

Regeringen må sørge for, at alle kommuner og regioner får et kontor under deres beredskabsorganisation til at koordinere hjælp til Ukraine og forberede deres planer. Hvor mange raske flygtninge kan vi hjælpe? Hvor mange sårede kan vi hjælpe? Hvad kan vi undvære af udstyr og medicin?

Fra statslig side må man hjælpe kommunerne med at beskrive de scenarier, kommunerne skal forberede sig på. På under to uger er over to millioner ukrainere flygtet ud af landet, og intet tyder på, at denne strøm er ved at aftage. En kommune på størrelse med Odense (med ca. 3% af Danmarks befolkning) skal naturligvis have planer for, hvad man gør, hvis man på kort tid skal modtage rigtig mange flygtninge.

Som samfund har vi helt glemt at forberede os på kriser. Hvem kan klare sig i en uge, hvor NemID eller netbankerne er gået ned pga. hackerangreb? Under coronaen så vi hamstring af toiletpapir. I Frankrig hamstrede man kondomer og rødvin, i USA hamstrede man automatrifler for at beskytte sig mod naboerne. Hele verden hamstrede mundbind og værnemidler.

Når det danske samfund nu skal i gang med at forberede sig på en uvis fremtid – og det haster – så skal vi se på de lande, som ikke blev lullet i søvn efter Den Kolde Krigs ophør. Her tænkes især på Finland og Schweiz.

Da coronaen ramte Finland, havde man depoter i skovene omkring de større byer. I disse depoter fandtes rigeligt med værnemidler og andet medicinsk udstyr. Dertil kom beredskabsdepoter med lægemidler – man havde således ikke forsyningsproblemer, fordi det hele lå på lager. Finland kan stille en hær på 280.000 mand på ganske kort tid. Beskyttelsesrum er markerede og vedligeholdes løbende. Man har kort sagt opretholdt beredskabet fra Den Kolde Krig.

Vi bør derfor lade os inspirere af Finland, så vi kan gøre brug af nogle af deres principper og tankegange. Jo før, vi kommer i gang, des hurtigere vil vores egen indsats kunne blive optimeret.

Har vi jodtabletter på lager til danskerne, hvis krigen i Ukraine udvikler sig, og Putin bruger atomvåben? Kan vi hurtigt opskalere sundhedsvæsenet, så vi kan håndtere og hjælpe store antal sårede Ukrainere? Også hvis der kommer leveringsproblemer pga. sanktioner og restriktioner, hvad så?

Hvis man mener, at planlægning er dyrt, så må vi også overveje, hvad prisen for manglende planlægning kan blive.

Hvor mange beskyttelsesrum er der i Danmark, og hvor mange mennesker er der plads til?

Det er spørgsmål, vi helst er fri for at tænke på, men som en regering skal forberede sig på, når vi står i den situation, vi gør i dag. Ingen har lyst til at forberede sig på kriser. Og slet ingen har lyst til at forberede sig på krig. Men vi bliver nødt til at tænke i nogle af de scenarier, så vi undgår panik, hvis uheldet er ude.

Hvis man mener, at planlægning er dyrt, så må vi også overveje, hvad prisen for manglende planlægning kan blive.

Joachmim Hoffmann-Pedersen

Debatindlæg

Indeklima

Indeklima

Indeklima i Folkeskolerne. Ifølge Realdania, er der for højt CO2 indhold i luften i 91% af folkeskolens klasselokaler!Elever i skoler med godt indeklima kan populært sagt være ca 1 år foran elever med dårligt indeklima når de går ud af 9. klasse. Elever med dårligt...

Trafikstøj

Trafikstøj

Trafikstøj Støjen fra den fynske motorvej skal reduceres. Vi skal derfor have støj-skærme sat op hurtigst muligt. Motorvejsstøjen er et alvorligt problem – Det går ud over beboernes livskvalitet og helbred.Trafikstøj øger risikoen for søvnbesvær og stress. Støjen er...

Beskæftigelse

Beskæftigelse

Beskæftigelse Beskæftigelsesindsatsen koster 13 mia. Sundhedsvæsenet sparer milliarder ved at undersøge, om behandlingerne virker og dropper tiltag, der ikke virker. Odense Kommune burde forske i, hvordan man mest effektivt får arbejdsløse i arbejde. Er det aktivering...