fbpx

Konservative læger og politikere i kritik af sundhedsudspil: Hvor skal hænderne komme fra?

Debatindlæg i Kristeligt Dagblad. 29 marts 2022.

Regeringens såkaldte sundhedsudspil er fra mange sider kaldt en tynd kop te. Værst er dog at man ikke har nogen løsning på, hvor fremtidens medarbejdere skal komme fra. For at kunne udvikle sundhedsvæsnet er medarbejdere afgørende. Og de mangler allerede nu. Alligevel har Regeringen ingen svar på, hvordan de skal findes, og sagen er henlagt til en kommission. Hvis vi skal finde dem, er der mange håndtag, vi kan skrue på.

Vi skal forsøge at holde på personalet, så de ikke går på tidlig pension eller foretrækker at arbejde på deltid. Det kræver en massiv indsats for arbejdsmiljøet og arbejdsforhold, som er tålelige også for især ældre medarbejdere. Lægerne har allerede nu mulighed for at undgå natarbejde efter en vis alder, og det bør udbredes til alle faggrupper. Det vil samtidig betyde tilstedeværelse af de mest erfarne sygeplejersker og andre personalegrupper i dagtiden og dermed bedre supervision af de yngste medarbejdere.

Mange af vores ansatte arbejder på deltid. På sygehusene er der således 49% af sygeplejerskerne, 56% af SOSU-assistenterne, og 45% af jordemødrene, som arbejder på deltid. Der kan være private årsager til dette, men udover et bedre arbejdsmiljø bør man overveje at indføre et specielt tillæg for at arbejde på fuld tid til disse personalegrupper. Måske kunne dette være en gulerod for nogle, og vi har brug for hver en hånd, vi kan få.

Vi skal have mange flere faggrupper i spil, så rekruttering ikke bliver nær så sårbar. Vi har allerede farmakonomer på mange sengeafdelinger til at aflaste sygeplejerskerne til administration af medicin, og sådanne modeller og med andre faggrupper bør indtænkes bredt i alle dele af vores sundhedsvæsen. Der er spæde skridt til det hist og her, bl.a. også med behandlingsportører, og listen bør være alenlang med nye faggrupper, som kan aflaste det øvrige personale, hvor det giver mening.

I år er der 1165 færre ansøgere på sygeplejerskestudiet gennem kvote 2 i år i forhold til 2021. Det er et fald på 36 procent. Samtidig stopper alt for mange efter få år som sygeplejerske. De kan ikke længere se sig selv i vagtbelastningen, ansvaret og arbejdsmiljøet. Det er helt afgørende, at vi formår at holde på vores medarbejdere. I øjeblikket forlader 8% af sygeplejerskerne faget indenfor 10 år. Det er alt for mange. Årsagen angives ofte at være travlhed og mangel på tid til kerneopgaven bl.a. pga. bureaukrati og meget tid brugt på registreringer. Vi bliver nødt til at vise vores ansatte mere tillid og derved nedbringe mængden af administrativt arbejde for vores kliniske personale.

Ingen bliver læge, sygeplejerske, social og sundhedsassistent eller hjælper for at sidde og se ind i en computer. Vi må have tillid til faglighed, og at medarbejdere selvfølgelig gør deres yderste for at passe patienterne så godt som muligt. Medarbejdere skal have mere indflydelse på deres arbejdsliv. Det skaber trivsel. Det er totalt forfejlet, at det er vigtigere at dokumentere det man gør end at være sammen med patienterne. Mange ansatte i sundhedsvæsenet og ældreplejen føler de er IT funktionærer snarere end fagpersoner, som hjælper deres medmennesker.

Ingen bliver læge, sygeplejerske, social og sundhedsassistent eller hjælper for at sidde og se ind i en computer.

Vi skal søsætte initiativer til at holde på medarbejderne, til et bedre arbejdsmiljø og mindre fornemmelse af unødigt arbejde. Og det haster. Det er ikke kun penge, der skal til, det er også kultur, ledelse og arbejdsmiljø. Men der er ingen vej uden om at prøve at løse problemerne. Det fortjener patienterne.

Joachmim Hoffmann-Pedersen

Debatindlæg

Indeklima

Indeklima

Indeklima i Folkeskolerne. Ifølge Realdania, er der for højt CO2 indhold i luften i 91% af folkeskolens klasselokaler!Elever i skoler med godt indeklima kan populært sagt være ca 1 år foran elever med dårligt indeklima når de går ud af 9. klasse. Elever med dårligt...

Trafikstøj

Trafikstøj

Trafikstøj Støjen fra den fynske motorvej skal reduceres. Vi skal derfor have støj-skærme sat op hurtigst muligt. Motorvejsstøjen er et alvorligt problem – Det går ud over beboernes livskvalitet og helbred.Trafikstøj øger risikoen for søvnbesvær og stress. Støjen er...

Beskæftigelse

Beskæftigelse

Beskæftigelse Beskæftigelsesindsatsen koster 13 mia. Sundhedsvæsenet sparer milliarder ved at undersøge, om behandlingerne virker og dropper tiltag, der ikke virker. Odense Kommune burde forske i, hvordan man mest effektivt får arbejdsløse i arbejde. Er det aktivering...